”Nu hygger vi os ved middagsbordet og det kan vi takke Malou for”

02 aug

”Nu hygger vi os ved middagsbordet og det kan vi takke Malou for”

Coaching

NU HYGGER VI OS VED MIDDAGSBORDET OG DET KAN VI TAKKE MALOU FOR”

Familien Nordberg vidste egentlig ikke, hvad de kunne forvente, da de blev udvalgt som testfamilie til et forløb om kræsenhed, men de blev voldsomt overraskede, da de mærkede den forandring, jeg var med til at skabe hos dem. Læs familiens historie, og hvor de står i dag 3 måneder efter forløbets start.

”Vi har fået sat ord på mange af vores frustrationer og på en så utrolig måde, at det hele nu giver meget mere mening for os, når vores børn gør noget, som vi ikke tidligere har kunnet forstå. Vi har lært at give plads til alle i familien, for selvom vi er en familie, er vi bestemt ikke ens og har ikke de samme behov.”.

Familien Nordberg består af mor Eva, far Nicholas, storebror Oliver på 9 år og lillesøster Malou på 6 år. Familien oplevede det, som mange andre familier oplever, at når alle samles i hjemmet efter en lang dag i institution, skole eller på arbejde begyndte ulvetimen, som den er blevet navngivet. De fleste er lave på energi, men dagen er langt fra slut, så lidt mad i maven vil gøre godt. Og så starter frustrationerne omkring aftensmåltidet allerede inden, det står på bordet. Hvad skal vi have? Er der handlet? Hvem laver maden? Gad vide om ungerne vil spise det? Hvad er plan B, hvis de ikke gider? Måske vi bare skal have kødsovs igen i aften?

Derudover havde Eva og Nicholas til tider svært ved at forstå og tolerere den adfærd, som Malou havde omkring deres måltider. Hun kunne have svært ved at sidde stille, snakkede gerne meget, og spiste lidt. Skulle gerne lige klappe hunden, lave en vejrmølle, på toilettet eller lignende, altså hun ”larmede” for at gøre opmærksom på sig selv.

Mange familier oplever de samme problematikker, men det er langt fra de samme årsager, der er grunden hertil. Det er derfor også forskellige løsninger, som skal tages i brug. Hos familien Nordberg var det en prioritet og et mål, at aftensmåltidet blev en hyggestund, hvor man gik fra bordet med en glad mave. Mit arbejde og fokus gik derfor på at hjælpe familien mod dette mål. Jeg sporede de årsager og ubalancer, som lå til grund for at familien ikke oplevede en hyggestund, som de gerne ville. Og dernæst satte jeg ind for at genoprette balancen.

Det første jeg gjorde, var at aflive tanken om, at de havde kræsne børn. Der var ingen grund til at putte børnene i den kasse. Det ville alligevel ikke tilføre processen noget positivt. Dernæst klædte jeg Eva og Nicholas bedst muligt på til at forstå, hvad Oliver og især Malou prøvede at kommunikere gennem måltidet. Med en bedre forståelse ville de også nemmere kunne hæve sig i helikopteren og betragte situationen udefra og agerer anderledes i situationen en de plejede. Til det fik de forskellige værktøjer, som kunne hjælpe dem i den proces.

Dernæst var mit fokus på Oliver og Malou. Jeg tog dem med i køkkenet og lod dem tilberede mad til os alle. Det var virkelig noget de nød, og de var meget stolte over at kunne servere mad for deres forældre, som de selv havde lavet. De tog 100% ejerskab på opgaven, og var meget aktive hele vejen og øsede kærlighed i maden. Det var en øjenåbner for Eva og Nicholas både at se deres børns glæde i madlavningen og hvor meget de formåede, men også hvad det gjorde for dem, at få lidt alene-tid sammen, hvor de kunne snakke og lade deres batterier op inden de satte sig til bordet. Efter en hyggelig stund omkring maden gik børnene på deres værelser, og jeg kunne få en snak med Eva og Nicholas om det, som rørte sig i dem.

For mig var det helt klare mål altså at guide familien til, hvordan man med en øget forståelse for det, som udspillede sig omkring måltidet kunne ændre på det resultat, som plejede at vise sig. Det var meget klart at det var energien, der først skulle ændres på, og det blev den med simple råd og værktøjer. Gennem min guidning både i og uden for hjemmet fik jeg sammen med familien sået frøene, fik dem til at spire og nu er det deres opgave at få dem til at blomstre.

FAMILIEN NORDBERG SKRIVER OM FORLØBET.

En bid af Malou – Her får man ikke bare en bid, men hele Malou

Vi har været igennem et fantastisk forløb med Malou, som absolut kan anbefales til alle der måske er gået i hårdknude omkring situationen ved middagsbordet.

Vi har ikke blot fået hjælp til at lave dejlig mad, men har haft besøg af den mest hjertevarme, glade og også lidt skøre pige . Vores børn elskede at hoppe i trampolin med Malou og glædede sig til at få besøg igen. At Malou er på deres niveau og banehalvdel er virkelig bemærkelsesværdigt. Vores børn elskede at lave mad sammen med Malou og var SÅ kede af det da hun havde været her den sidste gang.

Vi har fået sat ord på mange af vores frustrationer og på en så utrolig måde, at det hele nu giver meget mere mening for os, når vores børn gør noget som vi ikke tidligere har kunnet forstå. Vi har lært at give plads til alle i familien, for selvom vi er en familie, er vi bestemt ikke ens og har ikke de samme behov.

Nu hygger vi os ved middagsbordet og dette kan vi takke Malou for.

Vi ses i køkkenet..

Spaghetti med kæmper… 1. juli 2016 spaghetti med kæmperejer Madpakker – Dæ… 5. august 2016