En bid af Malou
- Intuitiv Madlavning

En bouillonterning af min mission

Den første september udgav jeg min første bog “En bid af Malou – Intuitiv madlavning”. I bogen har jeg samlet mine vigtigste budskaber, gode råd og lærke opskrifter. Formålet med bogen er at samle maden mere i familiehøjde så både store og små bliver set, hørt og forstået i måltidet. Jeg ønsker at alle får et naturligt, nysgerrigt og kærligt forhold til mad, og man kan samles herom i en kær-lighed.

I en travl hverdag kan det for de fleste være en udfordring at få de timer, som vi har til rådighed til at række, og jeg ser desværre, at det nogle gange er maden, som bliver nedprioriteret. Som forældre har man ikke tiden til at inddrage børnene i madlavningen, og det bliver de samme 7 retter man kører med, fordi man ikke orker at bruge tid på at lave noget mad, som børnene måske ikke vil spise og efterfølgende skulle tage ”madkampen”. De nævnte problematikker samt kræsenhed, ulvetime, madpakker, den gode rollemodel og meget mere er, hvad jeg berører i bogen, og kommer samtidig med forslag til, hvordan man kan arbejde hermed. Er du blevet nysgerrig efter at få fingere i bogen, så kan den købes hos boghandlere i butikkerne og online. Du kan også købe den direkte af mig.

De som allerede har fået fingre i bogen skriver:

ENDELIG – en bog til os børnefamilier, hvor vi får super lækker inspiration og opskrifter med farver og smag til alle sanserne.

Ikke nok med at Malou øser ud af sin kærlighed til mad, så får vi også serveret en større forståelse for vores børns sprog gennem maden, og dette på en måde, som er let forståelig og BRUGBAR.

Vores børn kan nu for alvor se idéen i at være med i køkkenet, og HUSKER ALTID kærlighedskrydderiet i maden. Jeg nyder at slippe kontrollen og se mine børn folde sig ud.  Malou er en kæmpe inspiration for både børn, voksne og familier og jeg kan på det varmeste anbefale denne fantastiske bog, som virkelig gør en forskel i hverdagen.” – Mette Junker

Hvis man interesserer sig for sund kost og ikke mindst går op i at familien spiser sundt, så er det her bogen. En bid af Malou er skrevet med hele hjertet på en pædagogisk og sjov måde og opskrifterne er nemme og  ukomplicerede. En dejlig kogebog med friske og positive billeder der inviterer til at man skal smage på det hele, moms!!” – Ayse Iben

Intet mindre en 5 stjerner kan gives til Malou. Jeg har simpelthen “ædt” bogen på en aften. Inspirerende, rammende, rørende og spot on er hvad der kan siges om indholdet i denne bog. Kan anbefales til alle børnefamilier der måske er gået lidt i stå omkring aftensmaden og den såkaldte ulvetime. Hjemme ved os har vi netop nu fokus på, at der ikke findes kræsenhed og vi oplever allerede, at vi har nogle mere hyggelige middage, hvor der er plads til alle. Læs den – I vil absolut ikke fortryde det. Bonus er nogle aaaalt for lækre opskrifter.” – Eva Nordberg

Find den hos de online boghandlere her:

Arnold Busck

Saxo.com

Egolibris

Eller bestil bogen af mig med nedenstående formular: